Goal
Login
Nordicbet bold.shoppen Silvan Danske Bank

bold.blog

The North London Derby

Skrevet af CSJDKK (20/02-2012 kl. 14:34)

RangeringScore (Rank)
England41 (85)
Premier League41 (81)
Arsenal41 (32)
Seneste indlægDato
Robin van Persie og en klub ved en skillevej17-05
Arsenals "genopståen" og et bud på en fortjent PRL-vinder26-03
The North London Derby20-02
Populære indlægStemmer
Arsenals "genopståen" og et bud på en fortjent PRL-vinder18
Robin van Persie og en klub ved en skillevej16
The North London Derby7
Blogs
#COYG
Faren for endnu et nederlag mod Tottenham er til stede af flere årsager. Kampen spilles på The Emirates, men Tottenham bør lugte blod, og Redknapp har alle evnerne til at udstille Arsenals svagheder. Wengers ønske om flot offensiv fodbold kan i denne kamp blive meget kontraproduktivt for The Gunners.


Statistik:

De seneste 6 rivalopgør har givet Tottenham 3 sejre, Arsenal 2 og der har været 1 uafgjort kamp. I de 6 seneste kampe er der blevet scoret 24 mål. De to rivalers spillestil bør med garanti betyde mange mål på søndag - særligt, hvis formstærke Laurent Koscielny ikke meldes klar. Gibbs bør være klar til søndag og vigtigheden af hurtige backer vil være altafgørende mod Spurs, der har Bale og Lennon klar til at udstille vores svagheder.

Spiller for spiller:

På papiret er Tottenham langt mere målfarlige i denne sæson. Hvis man først tager udgangspunkt i Arsenals bedste spillere må man naturligvis nævne fantastiske Robin Van Persie, der har scoret utrolige 22 mål i 24 kampe + lavet 7 assists. Den næste på Arsenals liste er Mikel Arteta (ja han har scoret flere mål end Walcott!). Arteta har lavet 4 mål og 1 assist. Mantraet om, at Arsenal er en "enmandshær" er ikke helt sand, men Arsenal er i høj grad afhængig af at RvP har en god dag på kontoret.

Mere ubehageligt bliver det når man ser på Spurs bedste spillere i denne sæson. Adebayor er noteret for 10 mål + 10 assists, Bale 9 mål + 7 assists, Defoe 7 mål + 1 assist og van der Vaart er noteret for 7 mål + 4 assists.

På papiret og i realiteten har Spurs langt flere muligheder offensivt, end hvad Arsenal har. Sunderland lukkede med stor succes Van Persie ned i det meste af kampen, og RvP spillede til sidst offensiv midt som følge af den tætte opdækning. Det ville undre mig meget, hvis Redknapp ikke har en skudsikker plan klar til at stoppe RvP.

Så må vi sætte vores lid til Chamberlain, som er et utroligt talent, men det er stadig ikke betryggende, hvis ansvaret alene skal hvile på hans skuldre, og Walcott (3 mål) ligner ikke en der kan skabe forløsningen på søndag, medmindre Spurs vælger at dække ham løst, hvilket igen virker urealistisk henset til Redknapps taktiske forståelse.

Taktisk tilgang:

Arsenal:

Meget i mod vores spillestil vil jeg være tilhænger af en mere defensiv tilgang til kampen end hvad vi er vant til. Hvis vi forsøger at styre kampen og spille offensivt vil spillere som Bale, Lennon og Defoe kunne ødelægge os på kontraangreb, noget vi har oplevet for mange gange i denne sæson, og netop disse 3 spillere er ubestridt nogle af de hurtigste i ligaen. For at gøre ondt værre har Tottenham den måske dygtigste spilfordeler i Premier Leauge, Modric og med slideren, Scott Parker bag sig vil han have tid og plads til at ramme Arsenal i omstillingsspillet, og man tør næsten ikke tro, at Arteta - Ramsey og Song kan diktere tempoet i kampen. Ramsey er så formsvag for tiden, at det ikke er urealistisk, at han bliver erstattet af Rosicky, der dog alt for ofte har vist en fuldstændig manglende lyst til at jage bolden, når Arsenal ikke er i boldbesiddelse. Ramsey er den mest løbe- og formstærke (konditionsmæssigt) på holdet, og hvis han kan løfte sit spil vil Arsenals chance for at vinde kampen på midtbanen alt andet lige være langt større.

Tottenham:

Jeg tror Tottenham primært vil være afventende i starten af kampen og satse på omstillingsspil og kontraangreb. Lige netop kontraangrebene har været den store svaghed i denne sæson, og tilfældene er så mange, at det vil gøre bloggen endnu mere uhørt lang. Skrækscenariet må være en Djourou der løber halsende efter Defoe (Adebayor formentlig stadig skadet)

Omvendt vil Tottenham måske forsøge at styre kampen, hvis det hurtigt bliver tydeligt at Arsenals midtbane ikke kan følge med.

Heri ligger chancen måske for The Gunners. Ved at overlade initiativet til Tottenham kan man håbe på at Walcott og Chamberlain ikke bliver dækket dybt i banen. Walcott har sjældent vist evnerne til at sætte en mand, medmindre han er i høj fart, derimod har Chamberlain allerede vist gode takter på det område, og jeg synes 7-1 kampen mod Blackburn er et godt eksempel herpå. [Det ville dog være naivt at tro, at Tottenham ikke har taget højde for netop Chamberlain, der har været en af de få offensive berigelser for Arsenal i denne sæson]

Jeg frygter at Wenger vil sværge til den sædvanlige spillestil, hvilket vil betyde, at forsvaret ligger højt på banen og derved vil give Bale/Lennon masser af plads, og Modric, der beskyttes af Parker vil have rigelig tid til at finde de dybe stikninger ud mod fløjen. Seneste nyt er at van der Vaart bliver klar til kampen og han plejer at være end spiller, der viser sit værd i de store kampe. Man skal nok ikke forvente, at Wenger har en plan B klar, og derfor kan man kun håbe på at vi er i stand til at score flere mål end Spurs.

Bud på resultat:

Vi kan ikke tåle at tabe på søndag. Hvis vi holder os til "wengerball" med den kvalitet (manglende) vi har på holdet kan vi ikke diktere tempoet i denne kamp. Selvom det strider mod den spillestil mange af os elsker, håber jeg alligevel at vi dækker dybt i banen og efter bedste evne forsøger at ødelægge Tottenhams spil ved hård fysisk fight på midtbanen, Modric må under ingen omstændigheder have så meget tid med bolden, som tilfældet har været i de seneste opgør.

Jeg er måske for kritisk, men tror reelt at vores bedste chance vil være at ramme Spurs på kontraangreb og så skal der selvfølgelig benhårdt arbejde til.

Mit bud er desværre 3-1 til Spurs

En Arsenal sejr vil være intet mindre end fantastisk! - #COYG!


7 Stemmer
22 Kommentarer
Anmeld
7
Af LRansborg , 20/05 21:15 [2 kommentarer]
4
Af jesperiksen , 20/05 20:26 [0 kommentarer]
20
Af MrGuruguy , 18/05 11:38 [7 kommentarer]
11
4
16
Af CSJDKK , 17/05 17:18 [28 kommentarer]
20
Af Eglotz , 17/05 10:09 [23 kommentarer]
58
Af XanderGSA , 16/05 18:07 [72 kommentarer]
10
Af _Pell_ , 16/05 16:12 [6 kommentarer]
7
Af SocBlogz , 16/05 15:20 [1 kommentar]
44
35
Af MartinDan , 14/05 19:21 [14 kommentarer]
25
Af Cityfan.dk , 14/05 14:45 [39 kommentarer]
22
Af silverface , 14/05 10:26 [17 kommentarer]
48
Af FrækFyr17 , 13/05 21:30 [16 kommentarer]


Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...
Henter blog-indlæg...