LeoVegas.dk ready? betfair Gratis Chance Casino24 Advertisement

Kyniske Partizan slog unge FC Nordsjælland

| International | 15 kommentarer
FC Nordsjælland måtte torsdag aften indkassere et 2-1-nederlag mod Partizan i kvalifikationen til Europa League. Mathias Rasmussen reducerede med tyve minutter igen. 

Torsdag aften skulle FC Nordsjælland forsøge at følge op på den flotte samlede 2-0-sejr over AIK i Europa League-kvalifikationen. 

I tredje runde var modstanderen serbiske Partizan, og til opgøret stillede Kasper Hjulmand som vanligt op med et ungt mandskab.

På midtbanen havde FCN 17-årige Jacob Christensen med, mens 18-årige Andreas Skov Olsen og Mikkel Damsgaard var at finde i Nordsjællands angreb. 

Tidligt i kampen fik FC Nordsjælland en advarsel, men Nicolai Larsen stod godt placeret og kunne afværge hovedstøddet fra bagstolpen. 

Efter ti minutter fik serberne dog alligevel bragt sig foran, da Ricardo Gomes kom først på et hjørnespark og headede bolden i kassen. 1-0 til Partizan. 

Inden pausen var Andreas Skov Olsen på færde, da han testede serbernes målmand, der gav en fin chance på returbolden. Desværre var ingen af FCN-spillerne placeret til at kunne sparke den løse bold i kassen. 

Dermed måtte FC Nordsjælland gå til pausen bagud med 1-0, men danskerne havde flere gange haft optræk til muligheder, der dog aldrig for alvor blev farlige. 

Efter godt en times spil bragte Partizan sig foran med 2-0, da Goran Zakaric dukkede op ved bagstolpen og prikkede bolden i nettet. 

Kort efter 2-0-målet skiftede FC Nordsjælland Mathias Rasmussen og Mohammed Kudus på banen, og det skulle vise sig at være en god beslutning. 

Få minutter senere sendte Kudus nemlig en aflevering ind i Partizan-feltet, der ved hjælp af en serbisk fod havnede for fødderne af en helt fri Mathias Rasmussen, der med sin scoring til 1-2 bragte håbet tilbage på Right to Dream Park. 

Fem minutter senere var Mathias Rasmussen tæt på at bringe både sin egen og FC Nordsjællands måltotal i kampen op på to, men desværre sejlede bolden tæt forbi den ene opstander. 

I afslutningen pressede FCN på for en udlignende scoring, og det var lige ved at koste i den anden ende. Heldigvis manglede Partizan den sidste skarphed til sidst i kampen, og ingen af holdene formåede at komme yderligere på tavlen. 

Derfor går FC Nordsjælland ind til returkampen i Serbien om en uge med et 2-1-nederlag i bagagen. 


Stream AGF - FC København og Brighton - Manchester United på Eurosport Player Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt

14 kommentarer

DHPland 21:01          
Øv - men nok også FCN, der havde den sværeste modstander af de danske hold i 3.kval-runde.

Det bliver godt nok svært at få vendt i Beograd, men godt de trods alt fik scoret et enkelt.

Jeg havde ikke lige set, at FCN skulle starte med 1. kamp hjemme, der havde været alverden til forskel, hvis de havde haft hjemmebane sidst...

Men måske kan en hekse-kedel i Beograd give de unge en trods-reaktion og overraske - men synes nu stadig, at det er godt gået af et så ungt hold slår AIK 2 gange - at ryge ud til et Balkan-hold er jo set før for danske hold...
MartinHerold 22:03          
Det var et hæderligt forsøg i 2. halvleg, men der mangler simpelthen rutine og måske fysik på det FCN-hold for at kunne begå sig i Europa.

Ham Kudus ser utroligt spændende ud.
RasmusGunnar 22:05          
Hørt Martin, hatten af for FCN men de mangler ikke kun de sidste procent. De mangler tyngde og nogle rutinerede kræfter der kan gå forrest i den slags kampe.
Kampånden 22:17          
Den kamp kunne have gået begge veje.

Det der undrede mig mest var niveauet. Ingen af holdene formåede at spille over middelmådigt SL niveau.
Det lignede på ingen måde en 3. ELkval kamp.

Problemet er at vi nu skal scorer minimum 2 gange. Ikke umuligt mod det vi så i dag, men mon tro Partizan ikke kan hæve niveauet på hjemmebane.

Kampen i dag var meget mere på Kudus præmisser end Brøndby kampen. Kunne godt have brugt ham nogle flere minutter
delaneyforpresident 22:18          
Hvordan får man rutine, når alle de ældste bliver solgt, og folk hentet ind udefra ikke passer til systemet?

De skal til op opfostre et par enkelte spillere, der er habile spillere, men ikke gode nok til at blive solgt videre, så de kan holde på den længer tid
PFC4325 22:20          
Partizan kunne let have vundet med større. Man skal nok ikke forvente at Nordsjælland kan hente et resultat i Beograd. Puha. Man kan ikke udskifte de rutinerede så let og efterlade de unge på den måde.
Søndag 19. august
Lørdag 18. august