AVB: Cole og Lampard må rette ind
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Infoboks
Ashley Cole og Frank Lampard var ikke tilfredse med at starte ude i gårsdagens Champions League-kamp, men manager Andre Villas-Boas slår fast, at han bestemmer.
Chelsea valgte en noget overraskende startopstilling, da de i aftes spillede Champions League-ottendedelsfinale ude mod Roma. Florent Malouda havde fået en central plads på midtbanen, mens både Michael Essien og Frank Lampard var på bænken.
I forsvarets venstre side var Ashley Cole bænket, da han kun har trænet to gange siden en skade, mens Jose Bosingwa startede inde. Hverken Cole eller Lampard forstod dog, hvorfor de skulle starte ude, og derfor havde de en snak med manager Andre Villas-Boas.
- Jeg havde en snak med Ashley og Frank. Med de kvaliteter og den erfaring de har følte de, at de kunne have hjulpet holdet. Det forstår jeg til fulde. De var selvfølgelig skuffede, men de må acceptere min beslutning og komme videre, siger Villas-Boas til SkySports.
Chelsea tabte kampen i aftes med 3-1. Cole kom ind allerede tidligt i kampen, da Bosingwa blev skadet, mens Lampard og Essien først kom ind, da slaget reelt set var tabt.
| Tennis: Caroline på vej ud af top-10? | |
| Volleyball: Revanche mod Østrig | |
| Ishockey: Bødker og Co. udskyder sommerferie |








23 kommentarer