Bologna sejrede i danskerløst opgør
![]() |
Infoboks
Hverken Frederik Sørensen eller Per Krøldrup var med, da Bologna hjemme slog Fiorentina med 2-0 i Serie A.
Tirsdag aften tog Bologna uden danske Frederik Sørensen i truppen hjemme imod Fiorentina, der var uden Per Krøldrup, i den italienske Serie A.
Bologna havde i forrige runde slået Inter på udebane og denne tirsdag var der igen noget at glæde sig over for Frederik Sørensens holdkammerater.
Efter en halv times spil bragte Alessandro Diamanti nemlig værterne i front, og tre minutter før pausen lykkedes det Gaston Ramirez at fordoble føringen.
Efter pausen blev gæsterne reduceret til 10 mand, da Olivera blev smidt ud, og så kunne Bologna let køre sejren og de tre point hjem. Der blev nemlig heller ikke scoret yderligere.
Dermed er Bologna nu oppe på 28 point, hvilket er det samme som Fiorentina. Begge hold har syv point ned til nedrykningsstregen i den bedste italienske række.
| Basketball: Spurs sweeper Clippers - liv i Heat | |
| Tennis: Caroline på vej ud af top-10? | |
| Volleyball: Revanche mod Østrig |








3 kommentarer