Chelsea valgte McEachran over Eriksen
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Infoboks
Chelsea havde i sin tid Christian Eriksen til prøvetræning tre gange, men i sidste ende valgte klubben at satse på Josh McEachran, der har været i Chelsea siden han var otte år.
Den nuværende Hamburger SV-scout Bjarne Hansen har arbejdet sammen med Frank Arnesen, siden han var i PSV Eindhoven, og i årene 2005-2011 var Hansen chefscout i Chelsea med hovedansvar for Skandinavien. Her stod han blandt andet for, i tæt samarbejde med OB, at hente Christian Eriksen ind til hele tre trials i klubben.
Det er ifølge Bjarne Hansen kun de allermest lovende talenter, der får tre ophold, normalt er det kun et enkelt eller to. Og Chelsea var da også tæt på at tilbyde en kontrakt.
- Det var meget tæt i at udmønte sig i et kontrakttilbud fra Chelsea til Christian Eriksen. Men grundet at man allerede havde en spiller i samme alder på samme position i Josh McEachran, som havde været i klubben fra han var 8 år, valgte man at satse på ham i første omgang og ikke have to spillere i samme alder på samme position, siger Bjarne Hansen til bold.dk.
- På det tidspunkt, vi så ham an i Chelsea, havde han ikke været i nogen andre klubber. Og familien og OB var enige om, at så længe forløbet med Chelsea kørte, så afventede man det for at se, hvad det kunne blive til.
Bjarne Hansen fortæller, at man i Chelsea inviterede 4-6 skandinaviske talenter på trials om året, og kun efter grundig research og dialog med trænere og ledere fra spillerens klub samt forældre.
- Chelsea er en stor klub, og det foregår ikke på må og få med, at man inviterer 150 spillere ind om året. Man tager et langt, seriøst træk, inden man inviterer en spiller. På et tidspunkt var vi 36 scouts i Chelsea, så det er på ingen måde en tilfældighed, at vi så Christian an. Vi havde fulgt ham, siden han var 12 år, siger Hansen.
I sidste ende tog Christian Eriksen som bekendt til Ajax, og det viste sig at være en klog beslutning for fynboen.
- Det var det rigtige for ham at komme til Ajax på det tidspunkt. Han blev landsholdsspiller i en meget ung alder og har udviklet sig fantastisk, slutter Bjarne Hansen.
Mens Christian Eriksen har etableret sig som en vigtig spiller både i Ajax og på det danske landshold, er det blevet til 22 kampe i Chelsea for Josh McEachran, samt 30 U-landskampe for England. Eriksen er godt et år ældre en McEachran.
17/10-2008: OB sælger stortalent til Ajax
12/09-2008: Ajax kigger på ung OB’er
04/04-2008: OB-talent snakker med Barcelona
23/10-2007: 15-årig OB’er til gæstetræning i Chelsea
02/11-2006: Unge OB’ere til træning i Chelsea
| Cykling: Bruyneel skuffet over Schleck | |
| Basketball: Spurs sweeper Clippers - liv i Heat | |
| Tennis: Caroline på vej ud af top-10? |








15 kommentarer